Det er let at glemme, at den moderne vinhistorie i Sydafrika er virkelig ung. De europæiske kolonialister begyndte ganske vist at lave vin allerede i det 17. århundrede ??" men indtil apartheidstyrets fald i 1994 dominerede KWV ("Koöperatieve Wijnbouwers Vereniging van Suid-Afrika") industrien næsten fuldstændigt. Kooperativet havde ikke kun kontrol over produktionen, men også over salg og eksport. Statstilskud betød, at avlerne ikke behøvede at fokusere på kvalitet, og den internationale modstand mod apartheidstyret førte til handelsbarrierer og boykot. Sydafrika var isoleret og så sent som i 1990 gik mindre end 30 procent af druerne til vinproduktion ??" resten kunne kasseres, destilleres eller sælges som frugt. Da apartheidstyret faldt, ændrede statens holdning til vinindustrien sig også, og KWV blev omdannet til en privat virksomhed. Flere og flere begyndte at fokusere på kvalitet og allerede i 2003 gik 70 procent af druerne til vin, hvoraf en stigende andel gik til kvalitetsvin. Lande, der tidligere boykottede sydafrikanske vine, åbnede nu deres grænser, hvilket satte gang i en strøm af teknologi og kyndige vinmagere. Det var for alvor starten på den vinrevolution, vi nu ser resultaterne af i Sydafrika i dag. I de sidste 20 år er vinindustrien bogstaveligt talt eksploderet. I dag er der omkring 100.000 hektar beplantet med vinstokke, mest i de sydlige og sydvestlige dele af landet, mellem Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. Klimaet er et varmt "middelhavsklima", der afkøles ved hjælp af kølige vinde fra Antarktis. Siden 1970'erne har man sit eget klassifikationssystem, Wine of Origins, som har udviklet sig gennem årene og groft inddeler landet i en række geografiske enheder, regioner, efterfulgt af distrikter og derefter individuelle "afdelinger" eller underdistrikter. Den er inspireret af Frankrigs AOC/AOP system men adskiller sig også noget fra den klassiske franske opdeling. Der er i øjeblikket seks regioner, 26 distrikter og 63 afdelinger. Vinforbrugere over hele verden k??ber og sætter pris på de stærke, men runde rødvine fra Stellenbosch og Paarl (ofte lavet på cabernet (både franc og sauvignon) og merlot eller en blanding af de to). Vi lærte også kølige klima vine på chardonnay, riesling og noget elegant rød pinot noir fra Elgin og Hemel-en-Erde at kende. Og det er blevet klart, at landet kan lave nogle af verdens mest interessante vine på shiraz eller syrah (som flere og flere kalder det for at understrege druesortens fransk/europæiske oprindelse) og sydafrikansk sauvignon blanc er også blevet en succes . Det har været sværere for chenin blanc eller steen, som det kaldes lokalt, og den røde "bastard" pinotage - en krydsning eller uhellig alliance mellem cinsault og pinot noir. Disse to druesorter har haft en lang og fremtrædende historie i og omkring Cape Town, men de vintyper, de har benyttes til, har været svære at acceptere for resten af ??